NYE PRISER GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2024

TIMEPRIS: 250 kr. i timen (min. 2 timer og udlejes kun i hele timer)

PRIS for én hel dag i weekender - kan kun lejes hele dage: 1800 kr. (fra 8.00 - 22.00)

PRIS for én hel weekend: (Fredag kl. 18.00 - søndag kl. 22.00): 4800 kr.

Info om lokalet:

Lokalet består af et ca. 80 m2 stort og lyst lokale med 7 ovenlysvinduer og 3 store vinduer for endevæggen.
Der er gulvvarme overalt og toilet.
Lokalet er oplagt til undervisning, kurser, uddannelse, yoga, dans, mindfullness, musikhold, mindre fester som barnedåb, konfirmationer, børnefødselsdage mm.

Der er 10 borde og 40 stole.
Service mm. til 30 personer.
Der er et køleskab, men der er IKKE komfur eller fryser.

Se her for fuld indholdsliste: https://docs.google.com/document/d/1D4Pnx7cY2Z-8Vlbb1_knayBQdbnGkF-N17XIKgkS_ac/edit

NB. Medbring selv klude, håndklæder, viskestykker, store affaldssække, fryseposer, staniol mm.
Der er toiletpapir, håndsæbe og rengøringsartikler.

Lokalet må ikke benyttes efter kl. 22.00.
Pga. naboer lejer vi kun lokalet ud til dagsfester som barnedåb, konfirmationer, receptioner mm. eller støjfattige aftenarrangementer.

BETINGELSER

Betaling:

Beløbet for lokalelejen skal indbetales seneste 3 dage efter bookingaftalen, ellers er lokalet ikke reserveret.

Depositum:

Ved fester og receptioner mm. opkræves et depositum på 1500 kr. som tilbagebetales når lokalet er afleveret i ordentlig stand. Depositummet betales sammen med lejen.

Opsigelse:

Bookinger kan annulleres med fuld refundering indtil 1 måned før lejeperioden starter og indtil 14 dage før med 50 % refundering.

Rengøring:

Lokalet efterlades som det modtages, rengjort og udluftet, så det er klart til næste lejer. Dette gælder også udenomsarealerne. Ellers vil der blive opkrævet et rengøringsgebyr på 1500 kr.
Husk at lukke vinduerne efter dig - også på toilettet.

Ansvar:

Det er lejers eget ansvar at overholde alle regler omkring, hvor mange der må være i lokalet på én gang (max 50 personer), støj og andre praktiske foranstaltninger.

Forsikring:

Lejer dækker eventuelle skader på lokalet eller interiør i lokalet under lejeperioden.

Det forventes at lejer omgående efter lejeperiodens slutning orienterer udlejer om eventuelle skader.

Udlejer bærer intet ansvar for evt. personskade ved et arrangement.

Øvrige retningslinjer:

-       Rygning i lokalet er strengt forbudt herunder e-cigaretter – ved rygning pålægges rengøringsgebyr på 1.500 kr.

-       Lejer er ansvarlig for egne gæster i lokalet.

- Det er ikke tilladt at parkere i gården.

- Det er ikke tilladt at hænge ting op på væggene. Ved mærker efter tape eller andet opkræves et malingsgebyr på 1500 kr.

- Alle ting i skabe og på hylder må ikke benyttes, med mindre andet er aftalt. De er alle arbejdsredskaber. (Dette gælder ikke service og andet i te-køkkenet.)

- Lokalet må ikke tilgåes før lejeperioden begynder.

-       Lokalet skal være ryddet senest ved udløb af lejeperioden – efterladt i samme stand som man modtog det.

-       Lejer er ansvarlig for at alle døre og vinduer er lukket under arrangementer som støjer mere end almindelig tålelig støj.

-       Undgå larm i gården.

-       Lejer har ansvar for at aflåse begge døre og lukke alle vinduer efter endt arrangement.